Print version | Tilbage 

8. Arbejdsudførelse.

Der foreligger skriftlige arbejdsinstruktioner, der er udarbejdet i henhold til leverandørernes anvisninger for behandling og anvendelse af materialer og komponenter.

Disse forefindes ved den enkeltes arbejdssted og er med angivelse af vedkommendes navn, udarbejder, ansvarlig samt dato.

For følgende forefindes arbejdsinstruktioner:

  • modtagelse
  • lagring
  • bearbejdning
  • samling
  • intern transport
  • lagring af færdige ovenlys
  • emballering til transport
  • ekstern transport

8.2 Ovenlyskupler

For formning af acrylovenlysskaller følges nøje retningslinier for tykkelse i forhold til størrelse, pilhøjde samt lufttryk og formningshastighed.

For skæring og formning af polycarbonatplader følges nøje producentens anvisninger. Der tilsikres omgående tapening af skårne plader for sikring mod støvindtag.

Alle polycarbonatplader indfattet i ovenlys er med tape.

8.3 Aluminiumsinddækningsprofilernes hjørnesamlinger udføres med loddede gehringsamlinger.

8.4 Tætningslister placeres i henhold til detailtegninger, hvoraf fremgår type og dimension.

8.5 Beslag placeres i henhold til detailtegninger, hvoraf fremgår type og dimension.

8.6 Skruer placeres i henhold til detailtegning, hvoraf fremgår type og dimension. Skruer skal være tilspændte vinkelret på underlag.

8.7 Ovenlyskarme

Træets fugtindhold må max. være 20% før profilering.

Alle ovenlyskarme fremstilles af min. 2" fyrretræ, der efter profilering er 44 mm.

Synlige flader skal være planhøvlede og fremtræde uden oprifter.

8.8 Hjørnesamlinger

Ovenlyskarmenes hjørnesamlinger udføres tappede og samlingernes styrke og tæthed sikres ved sømning og limning.